Skip to main content

Tilsynsrapport

Tilsynsrapport for Børneby Øster

Pædagogisk tilsyn med kommunale dagtilbud 2019


Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet af dagtilbuddene efter dagtilbudslovens § 5 mindst hvert andet år. Tilsynet har fokus på den måde, hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer, samt eventuelle prioriterede indsatser efterleves. Tilsynet har til formål at vurdere, om dagtilbuddet lever op til den gældende lovgivning og de kommunalt fastsatte retningslinjer på dagtilbudsområdet.
Tilsynet foregår som et tilsynsbesøg på ca. 2 timer, som gennemføres af en konsulent fra Børne-undervisningsområdet. Med udgangspunkt i den konkrete hverdag, der observeres og beskrivelser af dagtilbuddets pædagogiske praksis, påbegyndes en dialog. På baggrund af tilsynsbesøget udformes en kortfattet tilsynsrapport, som danner grundlag for det efterfølgende tilsynsmøde.


Institutionens navn:
Børnebyøster
Dato for tilsynsbesøget:
10.4.2019
Ansvarlig for det samlede tilsyn: Merete Villsen

Tilsynskonsulent: Birgitte Rønnow

Institutionsleder:
Birgit Kastrup
Deltagere i tilsynsbesøget:
Teamledere/teamkoordinatorer: nej
Ressourcepæd.: ja
Sprogfyrtårn: ja
Øvrige medarbejdere: ja

Sammenfatning:
Børnebyøster har haft 3 timers tilsynsbesøg den 10. april. Børnehavens ca. 150 børn er fordelt på 3 matrikler. De fysiske rammer er i nogen grad en barriere for ønsket om en stærk samlet børnehave – både pædagogisk og organisatorisk. Institutionen må løbende forholde sig til omorganisering, for at få børnegrupper, personale, faglige kompetencer og rammer til at fungere. Der er arbejdet med at styrke personalets oplevelse af at være et fælles hus på flere matrikler. Der skal fortsat ledelsesmæssigt og organisatorisk arbejdes på dette.

Børnehaven fremstår som et sted, hvor børnenes leg og nærværet mellem voksne og børnene er i højsædet. Børnehaven har et specifikt fokus på inklusion af børn med særlige behov. På flere stuer i børnehaven inkluderes børn med særligt behov for støtte i det almene pædagogiske læringsrum. Der er en intention om at betragte alle børn på lige fod uagtet eventuelle handicaps og udfordringer. Tydelighed og struktur i bevidst afmålt dosis er med til at skabe et rummeligt læringsmiljø.

Der arbejdes konkret med at gøre børn selvhjulpne – fx omkring måltidet, i garderoben via piktogrammer, anvisninger og tålmodighed. Den pædagogiske praksis og støtte skal understøtte intentionen.

Samlet set bærer det pædagogiske arbejde præg af positive og varme relationer til børnene.

1. Arbejdet med den styrkede læreplan og det fælles pædagogiske grundlag

Arbejdet med den styrkede læreplan er lige påbegyndt. Der er nedsat en læreplansgruppe og der har været enkelte møder. Den samlede personalegruppe er informeret, men ikke alle har orienteret sig i det nye materiale endnu. Der er ikke aftalt en fast struktur for den fremtidige implementering for den samlede personalegruppe. Der er taget hul på at udforske læringsbegrebet og arbejdet med læringsrum hele dagen.

2. Det styrkede fokus på læringsmiljøer hele dagen, organisering i små grupper, legen – børneperspektivet, dannelse


Der er i løbet af dagen et fint skifte mellem børnenes deltagelse i det store fællesskab og i mindre grupper. Nogle grupper opstår ud fra børnenes leg og initiativer andre grupper er vokseninitieret. Teater, gåtur, yoga. Nogle grupper er på tværs af hele huset og har et specifikt læringssigt -fx MAXI-gruppen, der har en fast aftale om aktiviteter på Østre skole.
I alle 3 afdelinger ses et godt legemiljø. Børn, der leger godt sammen i både større og mindre grupper.

Legepladsen er opdelt på samme måde som afdelingerne. I afgrænsede tidsrum åbnes mellem de 3 legepladser. Børnene beskrives som glade for at kunne udnytte hele legepladsen. Det kunne overvejes om der ligger nye pædagogiske og organisatoriske muligheder i en mere fælles legeplads.

Der er arbejdet med overgange i den daglige praksis. Fx fra måltid til garderobe. Tilsynsbesøget skabte opmærksomhed på hvordan ressourcerne er fordelt i dagligdagens overgange fx fra måltidet til fri leg – organiseringen omkring pauser kan give udfordringer på de enkelte stuer.

Stuernes indretning kan gøre det vanskeligt for børn selv at finde/tage legetøj. Det kan overvejes hvordan legetøj og andre materialer kommer mere i børnehøjde.

Institutionens fokus på inklusion af alle børn kan styrke børnenes dannelse og oplevelse af et fællesskab med plads til alle. Dette kræver, at børn italesættes som børn og ingen marginaliseres. Ledelsen arbejder løbende på dette.

Der er generelt en anerkendende tone fra voksne til børn og omvendt. Børnegrupperne er siden sidste tilsyn blevet ændret, så stuerne er aldersintergrerede. Dette beskrives som positivt af de voksne ud fra børnenes mulighed for at lære af hinanden og det skaber god dynamik på stuerne.

3. Sprogindsatser
Der er faste stukturer for sprogvurdering og det generelle og specifikke sprogarbejde. Der arbejdes både i sproggrupper, hvor sprogfyrtårnene arbejder sammen med børnene og mere konsultativt, hvor stuens personale vejledes i sprogarbejdet.
Der arbejdes med Hit med lyden og det vurderes at have haft en gavnlig effekt på børnenes sproglige udvikling.

4. Overgange
Der er faste og gode overgange fra børnehave til skole. Der er ikke aftalte overgange fra dagpleje til børnehaven. Men der er normalvis en dialog. Hvis det gælder børn med særlige behov tager børnehaven kontakt.

5. Børn og familier i udsatte positioner
Der afholdes faste statusmøder ift. børn med særlige behov.
Der er et godt samarbejde med PPR og med den socialfaglige medarbejder.

Internt i huset bruges ressourcepædagogen til løbende sparring og hun involveres sammen med ledelsen efter behov.

Flere medarbejdere er bekendt med rammerne for tidlig og rettidig indsats. Der kunne ønskes øget samarbejde med sundhedsplejen for at styrke perspektivet ift. de familier, som i forvejen er kendt af sundhedsplejen.

Anbefalinger:
Der bør arbejdes på at ajourføre hjemmesiden, så den er aktuel og relevant for forældre og andre brugere.

Henstillinger:
Der er ingen henstillinger